Butikken lukker d. 14. maj, og Charlotte Rimmer fra Jem & Fix, fortæller, at dørene åbnes på den nye adresse dagen efter. Det skriver Kolding Ugeavis Lørdag. Hun forklarer flytningen med, at butikken bliver mere synlig, og fortæller en anekdote om en kunde, som i flere år ikke havde opdaget byggemarkedets nuværende placering på Vejlevej. Jem & fix har i dag knap 1.000 kvadratmeter samt 800 kvadratmeters areal til rådighed, og pladsen bliver nogenlunde det samme for forretningens ni ansatte i de nye omgivelser i Kolding Retailpark.